Hvor højt skal en lampe hænge?

0 comments | Posted Af Alexandra Møller

Hvor højt skal en lampe hænge over bordet?

Vi får tit spørgsmålet fra vores kunder omkring, hvor langt en lampe skal hænge over spisebordet eller køkkenbordet - og der er faktisk en tommelfingerregel for dette. 

Det er forskelligt, hvor langt en lampe skal hænge over bordet og køkkenbordet, og derfor har vi lavet dette indlæg, så du er sikret den rette belysning.

 

 

Lampelængden over spisebordet

Har du et mindre spisebord, som kun kræver en lille lampe, skal lampen cirka hænge 55-65 cm over bordets overflade. Denne længde gælder fra lampens bund og ned til bordpladen.

Har du en stor lampe, kræver det lidt mere længde. Lampen skal helst hænge omkring 60-75 cm over bordet overflade. 

De forskellige længder skyldes, at det er vigtigt, at din lampe giver den rette mængde lys, så du hverken bliver blændet af skæret eller at der slet ikke er belysning nok på bordet. 

Skal du hænge flere lamper over dit spisebord, anbefaler vi, at lamperne hænger med omkring 80 cm mellemrum, så der kommer en jævn fordeling af lys over bordet.

 

Lampelængden over køkkenbordet

Det er vigtigt med godt lys i køkkenet, så man kan se, hvad man laver under madlavningen. Lamperne over køkkenbordet skal helst hænge 75-80 cm over overfladen, så lyset spredes mere ud. 

Har du derudover en køkkenø, anbefaler vi, at du hænger flere lamper op, så lyset fordeles jævnt ud over hele bordets overflade.

Belysningen er vigtig for hyggen i dit hjem og højden har en stor betydning for lysets behagelighed. Har du brug for råd til at sammensætte den rette lampe med et spisebord, kan du altid skrive eller ringe til os for hjælp.

 

Skriv kommentar

Efterlad en kommentar

Alle blogkommentarer kontrolleres forud for udgivelsen